Økologiske hveder

Nemme hveder til Store Bededag. Hos Krydderibazar har vi valgt at bruge citrongræs til at give vores hveder syrlige noter, der går godt med den søde kardemomme.

Økologiske Ingredienser

ca. 3 dl. mælk

30 gr. gær

1 spiseske smør

2 æg

1 lille tsk. salt

1 spsk. kokossukker

ca. 500 gr. Hvedemel (heraf evt. 100 gr. grahamsmel)

 

Økologiske krydderier

1 spsk. Citrongræs

2-3 tsk. Vild Kardemomme

Vejledning

Kog mælken op med citrongræs og lad den trække ca. ½ time. Sigt citrongræs fra og lun mælken sammen med kardemomme. Rør gæren ud i den lunkne mælk bland smør, sukker, æg i. Tilsæt melet, lidt ad gangen, til du har en smidig dej.

Ælt den igennem på bordet med melede hænder, men uden at den bliver for tør.

Lad den hæve tildækket til dobbelt størrelse (ca. 1 time).

Ælt dejen let igennem på bordet. Del dejen i 14 stk., og tril dem til små boller. Læg dem i på bagepladen (eller i smurte runde forme) 7 i hver.

Lad dem hæve tildækket igen i 20-30 minutter. Pensl med sammenpisket æg.

Bag ved 200-210 grader i 20-30 min.